Varmestress hos højdrægtige kvier og goldkøer kan præge kalvens fremtid

Artiklen bringes i VikingNyt 2025:2, Maj 2025.

Når sommeren byder på varme dage og hedebølger, går det ofte ud over både køernes foderoptag og ydelse. Men hvad der måske ikke er helt så tydeligt, er, at varmestress også kan have langvarige konsekvenser for de ufødte kalve – især i slutningen af drægtigheden. Forskning viser, at kalve, der bliver påvirket af varmestress allerede som fostre, kan få problemer med både sundhed, tilvækst og mælkeydelse – og det kan endda række videre til de næste generationer.

Dette er et sammendrag af flere videnskabelige artikler.

De sidste 8 uger af drægtigheden er afgørende

De fleste studier fokuserer på de sidste otte uger op til kælvning, hvor fosteret vokser mest. I den periode tager kalven typisk over halvdelen af sin fødselsvægt på. Hvis koen eller kvien udsættes for varmestress i den fase, går det ud over ædelysten – og dermed foderindtaget. Det kan føre til, at kalven ikke får den næring, den har brug for i livmoderen, og det kan få konsekvenser senere i livet.

Mindre kalve og svagere immunforsvar

Kalvene har ikke bare lavere vægt – deres immunforsvar ser også ud til at være svækket. Målinger af forskellige immunstoffer viser at kalve fra varmestressede køer klarer sig dårligere, uanset hvor god råmælken ellers er. Det øger risikoen for sygdom og kan hæmme udviklingen og den senere præstation i første laktation – hvis de altså når så langt.

Kortere levetid og flere udsætninger

I et studie fra Florida fulgte man kviernes overlevelse helt frem til første laktation. Her var der flere dødfødte kalve, og kun 66 % af dem, der havde været udsat for varmestress som fostre, nåede at gennemføre første laktation – mod 85 % i kontrolgruppen. Mange af de varmestressede kvier blev slagtet før puberteten, primært på grund af sygdom eller dårlig tilvækst.

Sammenligner man flere studier, peger resultaterne i samme retning: Varmestress i fosterstadiet forkorter køernes levetid – i gennemsnit med op til et år, og produktionstiden med flere måneder.

Risiko for lavere ydelse

Når kviefosteret udsættes for varmestress, risikerer det at hæmme udviklingen af yverceller, hvilken vil påvirke dens ydelse senere i livet. I et 10-årigt studie fra Florida gav afkom af varmestressede køer 8 % mindre mælk i både første og anden laktation. I tredje laktation var forskellen endnu større, men datagrundlaget var lille. Til gengæld fandt man ingen forskel på fedt- og proteinindholdet i mælken.

Det er dog ikke alle studier, der viser lavere ydelse. I tyske og franske undersøgelser fandt man ingen effekt. Det skyldes formentlig, at køerne i de områder ikke har været udsat for så kraftigt varmestress som i Florida.

Avlsdyr bliver sværere at få drægtige

Selvom der ikke er forskel på, hvornår kvierne når første inseminering, er der flere studier, der viser, at kvier og førstekalvskøer udsat for varmestress som fostre er vanskeligere at få drægtige. Derimod er der kun få undersøgelser, der ser på sundhedsegenskaber – og her har man ikke fundet nævneværdige forskelle på fx celletal, yverbetændelse, halthed eller generelt antibiotikaforbrug.

Effekter kan ses helt ud i tredje generation

Mens mange studier fokuserer på de kalve, der selv har været udsat for varmestress i fosterstadiet (første generation), viser nyere forskning, at effekten kan række videre til både anden og tredje generation.

I et amerikansk studie fra Florida fulgte man kviernes afkom – altså anden generation – og fandt, at køerne ydede 4 % mindre i deres første laktation, hvis deres mødre var født af varmestressede køer. Der var ikke forskel i levetid, men færre af kvierne (60 % mod 75 % i kontrolgruppen) nåede frem til deres første kælvning.

Lignende resultater er fundet i store studier fra Israel og Norditalien, hvor man også har set en negativ effekt på mælkeydelse helt ud i tredje generation – altså oldebørn af de køer, der i sin tid blev udsat for varmestress under drægtigheden.

Er varmestress en risiko i Danmark?

Man måler varmestress ved hjælp af THI – et indeks beregnet på en kombination af temperatur og luftfugtighed. Køer begynder at opleve varmestress, når THI overstiger 68. I Danmark viser THI-beregninger for 2024 (data fra DMI), at der ikke er risiko ved gennemsnitstemperaturen. Men på de varmeste dage mellem maj og oktober ligger THI højt nok til, at der kan opstå varmestress. Dog har vi endnu ikke i 2024 været oppe over en THI på 80, som regnes for alvorlig varmestress.

Hvad kan der gøres for at undgå varmestress?

Det er vigtigt at sørge for tilstrækkelig luftgennemstrømning og ventilation hos goldkøerne. Så hvis der ikke er opsat ventilation, eller anden form for nedkøling, var det måske en investering, der var værd at gøre sig. Adgang til et udeareal med god skygge kan også være et alternativ, hvis staldforholdende er svære at forbedre tilstrækkeligt. En start er måske blot at gå ud blot goldkøerne når temperaturen stiger, og se hvor varmepåvirket de er.

 

Referenceliste

Ahmed, B. M. S., Younas, U., Asar, T. O., Dikmen, S. E. R. D. A. L., Hansen, P. J., & Dahl, G. E. (2017). Cows exposed to heat stress during fetal life exhibit improved thermal tolerance. Journal of animal science95(8), 3497-3503. https://doi.org/10.2527/jas.2016.1298

Dahl, G. E., Tao, S., & Laporta, J. (2020). Heat stress impacts immune status in cows across the life cycle. Frontiers in veterinary science7, 116. https://www.frontiersin.org/journals/veterinary-science/articles/10.3389/fvets.2020.00116/full

Holter, J. B., West, J. W., & McGilliard, M. L. (1997). Predicting ad libitum dry matter intake and yield of Holstein cows. Journal of dairy science80(9), 2188-2199.

Kipp, C., Brügemann, K., Zieger, P., Mütze, K., Möcklinghoff-Wicke, S., König, S., & Halli, K. (2021). Across-generation effects of maternal heat stress during late gestation on production, female fertility and longevity traits in dairy cows. Journal of Dairy Research88(2), 147-153. https://doi.org/10.1017/S0022029921000327

Laporta, J., Fabris, T. F., Skibiel, A. L., Powell, J. L., Hayen, M. J., Horvath, K., … & Dahl, G. E. (2017). In utero exposure to heat stress during late gestation has prolonged effects on the activity patterns and growth of dairy calves. Journal of dairy science100(4), 2976-2984. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022030217300772

Laporta, J., Ferreira, F. C., Ouellet, V., Dado-Senn, B., Almeida, A. K., De Vries, A., & Dahl, G. E. (2020). Late-gestation heat stress impairs daughter and granddaughter lifetime performance. Journal of dairy science103(8), 7555-7568.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022030220304483

Macciotta, N. P., Dimauro, C., Degano, L., Vicario, D., & Cesarani, A. (2023). A transgenerational study on the effect of great-granddam birth month on granddaughter EBV for production traits in Italian Simmental cattle. Journal of Dairy Science106(4), 2588-2597. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022030223000863

Monteiro, A. P. A., Tao, S., Thompson, I. M. T., & Dahl, G. E. (2016a). In utero heat stress decreases calf survival and performance through the first lactation. Journal of Dairy Science99(10), 8443-8450. https://www.journalofdairyscience.org/article/S0022-0302(16)30529-X/fulltext

Monteiro, A. P. A., Guo, J. R., Weng, X. S., Ahmed, B. M., Hayen, M. J., Dahl, G. E., … & Tao, S. (2016b). Effect of maternal heat stress during the dry period on growth and metabolism of calves. Journal of Dairy Science99(5), 3896-3907. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022030216300145

Ouellet, V., Boucher, A., Dahl, G. E., & Laporta, J. (2021). Consequences of maternal heat stress at different stages of embryonic and fetal development on dairy cows’ progeny. Animal Frontiers11(6), 48-56. https://academic.oup.com/af/article/11/6/48/6469039

Skibiel, A. L., Dado-Senn, B., Fabris, T. F., Dahl, G. E., & Laporta, J. (2018). In utero exposure to thermal stress has long-term effects on mammary gland microstructure and function in dairy cattle. PLoS One13(10), e0206046. https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0206046

Tao, S., Monteiro, A. P. A., Thompson, I. M., Hayen, M. J., & Dahl, G. E. (2012). Effect of late-gestation maternal heat stress on growth and immune function of dairy calves. Journal of dairy science95(12), 7128-7136. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022030212007126

Vinet, A., Fouéré, C., Cuyabano, B. C. D., Mattalia, S., Vallée, R., Barbat, A., … & Boichard, D. (2024). Long-lasting effects of in utero heat stress on subsequent performances of heifers and primiparous cows. Journal of Dairy Science107(12), 11065-11077. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022030224011597

Weller, J. I., Ezra, E., & Gershoni, M. (2021). Broad phenotypic impact of the effects of transgenerational heat stress in dairy cattle: a study of four consecutive generations. Genetics Selection Evolution53, 1-12. https://link.springer.com/article/10.1186/s12711-021-00666-7

Zimbelman, R. B., Rhoads, R. P., Rhoads, M. L., Duff, G. C., Baumgard, L. H., & Collier, R. (2009, February). A re-evaluation of the impact of temperature humidity index (THI) and black globe humidity index (BGHI) on milk production in high producing dairy cows. In Proceedings of the Southwest Nutrition Conference (pp. 158-169). Tucson, AZ, USA: USDA Cooperative State Research, Education, and Extension Service (CSREES).