English
Bedre sundhed og øget holdbarhed ved krydsninger er med til at reducere deres klimaaftryk i form af metan. Hvis krydsninger tilmed har bedre fodereffektivitet, vil det reducere klimaaftrykket yderligere.
Der findes efterhånden flere værktøjer i værktøjskassen for at reducere udledningen af metan fra malkekvæg. Et indtil videre overset værktøj er krydsningsavl, vurderer SimHerd. Fra SimHerd peger man på, at den dokumenterede bedre sundhed og reproduktion ved krydsninger sammenlignet med renracede holstein betyder, at metanudledningen per kilo EKM er lavere. I krydsningsbesætninger skal der nemlig bruges færre opdræt til indskiftning, og ved at have mindre opdræt reduceres besætningens samlede udledning af metan.
Flere procents reduktion i metan udledning.
I artiklen “DB stiger med krydsninger ved moderat og høj mælkepris” kan du læse mere om økonomien i systematisk krydsning med holstein, RDM og jersey eller montbeliarde. Det er beregninger udført af SimHerd, og bruger man resultaterne til at beregne klimaudledning, vil der i besætninger, hvor der krydses med holstein, RDM og jersey kunne opnås en reduktion i metanudledningen på fem-seks procent. I besætninger med systematisk krydsning med holstein, RDM og montbeliarde vil metanudledningen være tre til fem procent lavere end i en tilsvarende holsteinbesætning. Når jerseykombinationen realiserer en større metanreduktion, skyldes det en bedre fodereffektivitet hos jersey.
Bedre fodereffektivitet mindsker endnu mere.
Beregningerne er ifølge SimHerd uden hensyntagen til, at krydsningerne ifølge studier fra USA formentlig i sig selv har en bedre fodereffektivitet end renracede holstein. Antages det, at der er en krydsningsfrodighed på fem procent for fodereffektivitet hos malkekøer, vil metanudledningen per kilo EKM reduceres med ni-ti procent med jersey og syv-otte procent for montbeliarde. En forbedret fodereffektivitet i den størrelse vil også øge dækningsbidraget med 500 kroner per ko.
Artiklen er udgivet i Magasinet Kvæg – April 2023