Denne artikel blev bragt i Magasinet Kvæg, juli 2022.
Kan din stald leve op til de nye lovkrav, der træder i kraft i 2034? Hvis ikke er det højaktuelt at overveje, hvordan den bedst kan udnyttes i fremtiden. Kan den tilpasses, til at opfylde de nye krav? Skal der bygges ny stald? Eller kunne der være plads til Jersey i stedet for køer af stor race? Sidstnævnte giver vi et konkret eksempel på.
Overvejelserne i forhold til et raceskifte kan være mange, men for flere er det især stalden, der er den afgørende faktor. Det kan kræve en stor investering og en væsentlig reduktion i ko-antal for at opfylde de nye 2034- krav til stor race. For mange er rammerne ved at være for trange til stor race. Har køerne ikke mulighed for at opnå tilstrækkelig liggetid af god kvalitet grundet for små sengebåse, kan det være en afgørende begrænsning for produktiviteten. I begge tilfælde kan et raceskifte være et alternativ for at blive i eksisterende rammer. Yderligere kan harmonien på bedriften have en betydning. Øgede priser på eget og lejet jord kan medføre, at det bliver en begrænsning i fremtiden. Samtidig kan udviklingen af foderpriserne medføre et ønske om en større andel hjemmeavlet grovfoder pr. ko.
Hvordan kan økonomien se ud – en casebesætning
Vi har undersøgt. hvordan økonomien ser ud i en konkret besætning på 230 årskøer, med en SimHerd analyse. Både hvis der skiftes til Jersey uden at gå op i ko-antal, og hvis besætningen kunne udvides til 250 årskøer. Den aktuelle ydelse er 11.800 kg EKM pr. årsko med en udskiftningsprocent på 29. Målet fremadrettet er en udskiftningsprocent på 25, og at der udelukkende skal insemineres med X-Vik og kødkvæg. Øvrige forskelle mellem de to racer er baseret på landsgennemsnittet og raceestimater fra NAV/Seges. De anvendte priser er baseret på en vurdering ud fra historiske realiserede tal.
|
Samme ko-antal |
+20 køer |
Mælkeindtægter |
– 401.000 kr. |
+ 136.000 kr. |
Slagtekøer |
– 141.000 kr. |
– 137.000 kr. |
Salg af kvier og kalve |
– 100.000 kr. |
– 100.000 kr. |
Besparelser på foder |
628.000 kr. |
415.000 kr. |
Besparelser på øvrige omkostninger |
111.000 kr. |
55.000 kr. |
DB |
+ 95.000 kr. |
+ 369.000 kr. |
Mest rentabelt ved en stigning i ko-antal
I tabel 1 ses økonomien ved raceskiftet for case-besætningen. I begge tilfælde vil et raceskifte resultere i et højere dækningsbidrag på henholdsvis 95.000 kroner og 369.000 kroner. Dette er primært drevet af en stor besparelse på foder og øvrige omkostninger, da en jerseyko æder væsentligt mindre end stor race. På indtægtssiden ses en nedgang for både slagtekøer og salg af ungdyr. Dette er drevet af en lavere udskiftningsprocent, men også lavere slagte- og afregningspriser.
Stor besparelse på opdræt og foder
Jerseyproducenter bruger i udstrakt grad kønssorteret sæd og kødkvægssæd, hvilket også er afspejlet i beregningen. På grund af den lavere udskiftningsprocent og højere anvendelse af kødkvægssæd stiger andelen af krydsningskalve i begge scenarier. Det betyder samtidig, at andelen af både de renracede tyrekalve og ikke mindst ungdyrene falder. Det giver samlet set færre opdrætsomkostninger både til foder og til pasning. Foderudgifterne til køerne vil ligeledes blive reduceret ved et raceskifte. Det skyldes primært forskellen i fodereffektiviteten og foderbehov mellem stor og lille race.
Ydelsesforskellen er en væsentlig faktor
Hvilke og hvor eventuelt store økonomiske effekter et raceskift vil have, er meget afhængig af udgangspunktet. I denne beregning forventes et gennemsnitteligt fald i ydelsen på 11 procent ved raceskiftet. At den samlede mælkeindtægt med scenariet med udvidelsen alligevel er positiv skyldes, at mælken fra de ekstra køer medfører en merindtjening.
Er de eksisterende køer presset i stalden grundet størrelsen, ses der ofte en større gevinst ved skift til jersey og dermed en forventet lavere ydelsesforskel på 8 procent. Modsat vil det alt andet lige være sværere at opnå samme dækningsbidrag pr. årsko i en Jerseybesætning, hvis udgangspunkt i beregningen er en højtydende Holsteinbesætning sammenlignet med en gennemsnits- eller lavtydende, her vist med en ydelsesforskel på 14 procent (se figur 1).
Priserne kan være afgørende
En vigtig betragtning i beregningen er forventninger til afregningspriserne fremadrettet. Figur 2 tager udgangspunkt i raceskiftet uden udvidelse af koantallet og giver et konkret eksempel på, hvad priserne kan betyde for resultatet. Hvis prisprognosen for mælk i 2022 anvendes (3,21 kr. pr. kg EKM), vil det medføre et lavere dækningsbidrag på -60.000 kr. Modsat er der en forventning til, at prisen falder til det niveau, vi så i 2016 (2,09 kr. pr. kg EKM), stiger dækningsbidraget yderligere til 166.000 kr. frem for de beregnede 95.000 kr. (figur 2). Med de aktuelle højere priser på indkøbt foder, er det oplagt at regne påvirkningen ved en evt. prisstigning med ind i sit skifte. I dette tilfælde vil en øget foderpris på alt foder med 20 procent medføre et dækningsbidrag der er 231.000 kr. højere end udgangspunktet i vores beregninger (figur 2).
Ikke plus på bundlinjen fra dag 1
Det er altid vigtigt at indregne øvrige omkostninger til skiftet, herunder lavere besætningstilvækst og eventuelt ydelse i overgangsperioden. Svaret er derfor sjældent entydigt, og vi anbefaler derfor altid, at de rette forudsætninger undersøges og synliggøres i samarbejde med fagrådgivere, inden beslutningen tages.
Har du spørgsmål, eller ønsker en beregning på jeres besætning er i velkomne til at kontakte os, eller tag fat i jeres Viking Danmark rådgiver eller dyrlæge.