Stort velkommen til Kresten Johansen og Long Chen!

Vi er stolte af at præsentere, ikke bare en, men to nye kollegaer.

Kresten er ansat i en fuldtidsstilling og skal arbejde med produktudvikling, primært inden for slagtekalve, færdigfedning og udsætning. Gennem sit speciale, sin Ph.D. og postdoc ved Aarhus Universitet har han arbejdet med projekter inden for krydsningsavl samt metanudledning og fodereffektivitet i slagtekalveproduktion.

Long er ansat i en projektstilling to dage om ugen, hvor han primært skal arbejde med KlimaKS-projektet. Han er i gang med et postdoc-forløb ved Aarhus Universitet og har stor erfaring med varmestress, metanudledning og LCA-analyse af malkekvægsbesætninger.

Vi er enormt stolte over at få to så skarpe hoveder med ombord på SimHerd-teamet – og vi glæder os til at se, hvad de kommende måneder bringer af spændende nye opdagelser!