Indholdet af artiklen har været bragt i Magasinet Kvæg, December 2024
For hver død kalv, er der syv andre, der har været syge
Kalvedødelighed udgør kun “toppen af isbjerget” – for hver kalv, der dør, er der ofte syv andre, der har været syge. Det er disse kalve, vi bør have fokus på at forebygge sygdom hos. Typisk vil én ud af fem kalve med lungebetændelse og én ud af ti med diarré ikke overleve sygdomsforløbet. De øvrige kalve rammes i varierende grad, men fælles for dem er, at deres ædelyst falder under sygdommen, hvilket også hæmmer deres tilvækst. Det kan tage flere uger, før en syg kalv eller kvie igen opnår normal vækst og trivsel.
Besætningen i eksemplet består af 250 Holstein-køer med en mælkeydelse på 11.000 kilo EKM og en gennemsnitlig sundheds- og reproduktionsstatus.
I regneeksemplet viser vi potentialet af gå fra at være blandt de 25% besætninger med højest kalvedødelighed (Tabel 1) til at være lidt bedre end gennemsnittet.
Tabel 1. Landsgennemsnit for kalvedødelighed, slagtede kvier og kælvningsalder (SEGES)
| Nøgletal | Laveste 25% | Gennemsnit | Højeste 25% | Mål |
|---|---|---|---|---|
| Døde 1-180 dage, % | 2,7 | 6,7 | 9,1 | 4,0 |
| Slagtede kvier, % | 1,2 | 4,0 | 5,2 | 2,5 |
| Kælvningsalder, mdr. | 23,8 | 25,2 | 25,8 | 24,3 |
Der kan være forhold i staldanlægget, der gør det udfordrende at nå op blandt de absolut bedste besætninger. For de fleste vil det dog stadig være muligt at løfte sig over gennemsnittet.
Mindre spild af kalve kan skabe mersalg af kælvekvier – men giver også flere omkostninger til opdræt
Det er bemærkelsesværdigt, at dækningsbidraget ikke stiger, selv når kalvedødeligheden reduceres fra 9,1 % til 4,0 % for kalve mellem 1 og 180 dage, eller når andelen af slagtede kvier falder fra 5,2 % til 2,5 % (se tabel 2). Når færre kalve og kvier dør eller slagtes, øges antallet af overskudskvier, hvilket medfører højere opdrætsomkostninger. I dette scenarie er det forudsat, at overskudskvier sælges til eksport for 10.000 kroner pr. dyr, hvilket ikke nødvendigvis giver en økonomisk gevinst. Hvis kviepriserne er højere, kan der opnås en mindre fortjeneste, men omvendt kan en lavere pris resultere i et underskud.
Tabel 2. Tekniske og økonomiske konsekvenser af at reducere kalvedødelighed, mindske antallet af slagtede kvier, sænke kælvningsalderen samt effekten af alle tre tiltag samlet.
| Nudrift | Færre døde kalve |
Færre slagtede kvier |
Lavere kælvningsalder |
Alle tre | |
|---|---|---|---|---|---|
| Tekniske resultater | |||||
| Solgte kvier | 13 | + 6 | + 2 | – | + 8 |
| Årskvier (>1 år) | 128 | + 9 | + 5 | – 14 | – 4 |
| Udskiftnings% | 34,5 | + 0,7 | + 0,3 | + 0,3 | + 0,8 |
| Økonomiske resultater (kroner) | |||||
| Indtægter fra solgte kvier | 199.000 | + 61.200 | + 12.100 | – | + 72.400 |
| Foderudgifter til ungdyr | 644.000 | + 43.500 | + 19.300 | – 51.700 | – 2.400 |
| Øvrige omkostninger til ungdyr | 381.000 | + 23.700 | + 9.100 | – 20.200 | + 300 |
| DB pr. årsko Forskel til nudrift |
0 | – 46 | + 281 | + 282 | |
Lavere kælvningsalder giver lavere opdrætsomkostninger – og plus på bundlinjen
En af de mest effektive måder at forbedre bundlinjen på er at sænke kælvningsalderen. Ved at reducere den fra 25,8 til 24,3 måneder øges dækningsbidraget per årsko med 281 kroner, primært som følge af lavere opdrætsomkostninger.
Når alle tre tiltag kombineres, resulterer det i en samlet gevinst på 282 kroner per årsko. Opdrætsomkostningerne forbliver stort set uændrede, selv med et øget antal solgte kvier, da den lavere kælvningsalder reducerer de samlede omkostninger per dyr.
Sunde, raske kvier kvitterer med høj ydelse og god reproduktion
Kvier, der har været syge, er ofte dem, der har en lav vægt ved inseminering. Afhængigt af insemineringsstrategien kan det resultere i enten en højere kælvningsalder eller en lavere vægt ved første kælvning – begge dele er forbundet med en reduceret mælkeydelse i første laktation. Derfor vil sygdomsforebyggende tiltag ikke kun gavne sundheden, men også have en positiv effekt på reproduktionen og den fremtidige mælkeproduktion.
“Usynlige effekter” og kødkvægssæd øger gevinsten yderligere
I de første beregninger har vi primært fokuseret på det mest synlige – nemlig kalvedødelighed og kælvningsalder. Nu inddrager vi de mere skjulte faktorer, såsom forbedret tilvækst og en højere ydelse i første laktation, hvilket ændrer det økonomiske billede. Når disse effekter medregnes, ser vi en stigning i dækningsbidraget på 508 kroner per årsko (tabel 3). Hvis vi vælger at anvende kødkvægssæd for at fastholde antallet af solgte kvier, resulterer det i en gevinst på 542 kroner per årsko. Denne økonomiske forbedring skyldes primært lavere opdrætsomkostninger, men også en øget mælkeindtægt i første laktation.
Tabel 3. Tekniske og økonomiske resultater af konsekvensberegning ved kombination af alle tre tiltag, inklusiv “usynlige effekter” og øget brug af kødkvægssæd.
| Nudrift | Alle tre | + “Usynlige” effekter | + Mere kødkvægssæd | |
|---|---|---|---|---|
| Tekniske resultater | ||||
| Solgte kvier | 13 | + 8 | + 7 | – |
| Årskvier (>1 år) | 128 | – 4 | – 3 | – 16 |
| Udskiftnings% | 34,5 | + 0,8 | + 1,0 | – 0,2 |
| Kg EKM pr. årsko | 11.043 | – | + 125 | + 308 |
| Økonomiske resultater (kroner) | ||||
| Indtægter fra solgte kvier | 199.000 | + 72.400 | + 72.400 | – |
| Foderudgifter til ungdyr | 644.000 | – 2.400 | + 36.800 | – 33.500 |
| Øvrige omkostninger til ungdyr | 381.000 | + 300 | + 1.100 | – 10.300 |
| DB pr. årsko Forskel til nudrift |
+ 282 | + 508 | + 542 | |
| Gram metan pr. kg EKM % ændring ift. nudrift |
17,09 |
+ 0,06 + 0,3% |
+ 0,01 + 0,06% |
– 0,12 – 0,7% |
Økonomisk potentiale for investering
Der er et årligt potentiale for en stigning i dækningsbidraget på 135.000 kroner i vores casebesætning med 250 køer. Dette beløb går dog ikke direkte til bundlinjen, da det kræver investeringer at realisere. Det kan for eksempel være i form af nyt inventar, vacciner, øget tidsforbrug, ændrede rutiner eller ny teknologi. Med en investeringshorisont på 15 år og en rente på 5 procent vil der være mulighed for at investere op til 1,4 millioner kroner i tiltag, der kan forbedre sundheden i besætningen.
Og så gavner det klimaet
Ved at optimere management af kalve og kvier kan metanudledningen per kilo EKM reduceres med 0,7 procent, forudsat at antallet af ungdyr justeres gennem øget brug af kødkvægssæd. Derudover kan Arla-leverandører opnå flere klimapoint, da en forbedret fodereffektivitet bidrager positivt til besætningens klimaaftryk. Forhåbentlig vil nogle af disse tiltag også blive økonomisk belønnet i en fremtidig CO2-afgift. Samtidig reduceres antallet af dyreenheder (DE) med otte, hvilket betyder, at der skal afsættes en smule mindre gylle.
Vil du kende mere til potentialet i netop din besætning?
Det økonomiske potentiale ved – og mulighederne for – at forbedre kvie- og kalvepasningen er forskelligt mellem besætninger. Kontakt os for at høre mere om en økonomisk beregning og tag fat i din rådgiver for at snakke om mulighederne for forbedringer.