Kan det betale sig at gå efter flere klimapoint?

Med Arlas nye afregningsmodel er det nu muligt at opnå op til 80 klimapoint, hvilket giver en merbetaling på 2,40 eurocent pr. kg mælk. De fleste landmænd vil ligge omkring gennemsnittet med 40-50 klimapoint og dermed opnå halvdelen af det nye tillæg. Men kan det så betale sig at gå aktivt efter at få flere klimapoint? Det spørgsmål har SimHerd, i det følgende eksempel, forsøgt at besvare.

Ko-dødeligheden kan sænkes i mange besætninger

En af de kategorier, der kan opnås op til 5 klimapoint i, er ko-dødelighed. Der er 0 point ved en dødelighed højere end 8,9 %, og alle 5 point kan opnås ved 1,3 % eller derunder. Den gennemsnitlige ko-dødelighed i Danmark de sidste 12 måneder har været på 5,3 %, hvilket er på samme niveau som de forgangne år.

Hvis ko-dødelighed halveres fra 5 % til 2,5 % i en gennemsnitsbesætning, vil det betyde 2 ekstra klimapoint. Givet en ydelse på 11.000 kg EKM pr. årsko vil det betyde 48 kr. mere pr. årsko. Det lyder ikke af meget, men mange bække små gør,
som bekendt, en stor å – også når det gælder en halvering af ko-dødelighed.

God sundhed er afgørende

For at komme ned på en ko-dødelighed på 2,5 %, har vi reduceret alle de væsentligste afgangsårsager

  • Uheld/tilskadekomst (-0,5 %)
  • Yverbetændelse (-14 %)
  • Digital dermatitis (-15 %)
  • Klovbrandbyld (-2,4 %)
  • Klov- og ben problemer (-18 %)
  • Metaboliske sygdomme (-5 %)

 

Lav dødelighed giver høj livsydelse


Det er altså ikke noget, der kommer af sig selv, det kræver en stor aktiv indsats i besætningen. Men det er også en indsats, der betaler sig. DB pr. årsko stiger med 1.700 kr., primært fordi, livsydelsen stiger med 5.000 kg EKM. Dette skyldes både en ydelsesstigning pga. færre syge dyr og mindre tilbageholdt mælk, men også en lavere udskiftningsprocent, fordi køerne lever længere. En sidegevinst af dette er også, at opdrættet kan reduceres. Faktisk kan der bruges 18 % mere kødkvægssæd i besætningen, hvilket giver en besparelse i opdrætsomkostninger på 130 kr. pr. årsko. En afledt effekt af alle disse forbedringer er faktisk, at den samlede fodereffektivitet i besætningen også stiger. Det betyder, at der kan opnås yderligere 2 klimapoint.

 

Kodødelighed 5%

 Kodødelighed 2,5%

Kg EKM pr. årsko

11.000

+300

Udskiftning, %

37,3

-4,3

Livsydelse

29500

+5000

Antal ungdyr

196

-28

Solgte kælvekvier

10

DB pr. årsko, kr.

23 000

+1700

Besparelse opdrætsomkostninger,
kr. pr. årsko

 

+130

Du kan tjene 1.926 kr. mere pr. årsko

Figuren illustrerer, at den største del af gevinsten opnås ved, at driften forbedres, når ko-dødeligheden sænkes. De i alt 4 ekstra klimapoint bidrager kun med 96 kr. pr. årsko ud af den samlede stigning i DB på 1.926 kr. pr. årsko. Den beregnede stigning i DB skal ikke ses som penge direkte i lommen, men som en sum penge, der kan investeres i at sænke ko-dødelighed, eller
sagt på en anden måde; potentialitet, der kan opnås ved at halvere ko-dødeligheden.

Også stor klimagevinst

Udover et plus på bundlinjen giver det faktisk også en klimagevinst. Ved at halvere ko-dødelighed falder gr. metan/kg. EKM med 1,5 % og reduceres ungdyropdrættet samtidig, er reduktionen på 3,5 % gr. metan/kg EKM. En sidegevinst, som vi ikke har regnet med i dette eksempel, er at de ekstra kødkvægskalve, der kan produceres, også er mere effektive. Derved er
den egentlige klimagevinst endnu større end de 3,5 % mindre metan. Så ved godt landmandskab opnås faktisk flere klimapoint, plus på bundlinjen og en klimagevinst

Artiklen har været bragt i VikingNyt Nr. 1, 2023

Er du interesseret i at se hvilke potentialer, der gemmer sig i din besætning? Så kontakt os for en uforpligtende snak.