Der har været meget snak om forlænget laktation i det sidste stykke tid – giver det mening for dig at prøve?
Færre kælvninger = Færre sygdomme
Ideén bag forlænget laktation er at, køerne malker i længere tid i hver laktation, og man derfor har færre kælvninger om året. Tidspunktet omkring kælvning er det mest risikable for koen. Det er her langt størsteparten af sygdommene forekommer. Ved at forlænge laktationen, sænker man derfor også koens risiko for at blive syg. Er man økolog er dette i særdeleshed vigtigt, da omkostningerne til dyrlægen hurtigt kan løbe op.
Mindre opdrætsomkostninger
Udover færre sygdomme er en sidegevinst også at der bliver født færre kalve, og der dermed er færre opdrætsomkostninger. Der vil også være færre goldkøer, og derfor flere malkende køer. I en gennemsnitlig 200 kos Holstein besætning, kan man ved at forlænge alle køerne til start inseminering ved 105 dage, få 28 færre kælvninger om året.
Reduktion i metanudledning
En anden fordel ved forlænget laktation kan være en reduktion i metan udledning, da der er færre kælvninger, og dermed færre opdræt. Dog gælder dette kun, hvis køernes ydelse ikke falder for meget. Hvis ydelsen falder meget i de sidste måneder inden afgoldning, vil de positive klimagevinster blive udvandet af en dårligere effektivitet.
- kalvs køer kvitterer for en forlænget laktation
Der er mange måder at bruge forlænget laktation, nogle forlænger nogle enkelte køer, andre hele grupper. Generelt kan man sige at 1.kalvs køer har fladere laktationskurver ift. ældre køer, da ydelsesfaldet fra toppen er væsentligt lavere. Det kan derfor ofte bedre betale sig at forlænge 1. kalvs køerne. En anden positiv effekt af 1. kalvs køer har en forlænget laktation er at de kan nå at vokse lidt mere. Det gælder især hvis kvierne kælver tidligt ind. Forlænges en 1. kalvs ko 100 dage, vil den i næste laktation give 1 kg EKM mere om dagen i de første 24 uger.
Forskellen mellem 1. og øvrige laktationer er afgørende
Hvis 1. kalvs køerne starter på et lavt niveau i forhold til de ældre køer, er det oftest ikke en god forretning at lave forlænget laktation. I de tilfælde skal 1. kalvs køerne hurtigst muligt igennem 1. laktation og komme til de senere laktationer, så de kan komme op i ydelse. Omvendt hvis 1. kalvs køerne ligger tæt på de ældre køer, har de ikke ”så travlt” med at komme videre til næste laktation, og det vil bedre kunne svare sig at forlænge.
Pas på at de ældre køer ikke bliver fede
Ved de ældre køer skal man passe lidt mere på. Får en ko en for lang laktation, kan man risikere at den har en for lav ydelse til slut i laktationen og derfor bliver for fed inden kælvning. Det er derfor rigtigt vigtigt at have styr på reproduktion. Har du en lav drægtighedsprocent, kan nogle køer komme til at gå i alt for lang tid uden at være drægtige. Det kan betyde at de har en meget lav ydelse sidst i laktationen, og de kan have svært ved at komme i gang med at malke i den efterfølgende laktation.
Nedenstående figurer illustrer økonomien i forlænget laktation. I denne 200 kos besætning har 1. kalvs køerne en flad laktationskurve, kun 5 % ydelsesfald efter topydelse, og de har en ydelse der er 84 % af 2. kalvs. 1. kalvs køerne er blevet forlænget til start inseminering ved d. 105 efter kælvning.
Der er øget mælkeindtægter fra 1. kalvskøerne, da de malker lidt længere, men er i stand til at holde et fornuftigt ydelsesniveau. Andelen af goldkøer i stalden er også lavere. Der er færre indtægter fra slagtekøer; køerne udsættes senere i laktationen og dermed udsættes færre på årsbasis. På udgiftssiden er der færre udgifter til foder, da der er færre opdræt. Der er også lidt færre omkostninger til dyrlæge og inseminør, samlet set er der et plus på 21.000 kr., eller 105 kr. pr. årsko.
Den økonomiske effekt af at alle 1. kalvs køerne har forlænget start inseminering til dag 105 efter kælvning. Søjlerne viser forskellen i forhold til nudriften. De blå viser indtægter, de røde udgifter og den grønne DB.1
Den økonomiske effekt af at alle køerne har forlænget start inseminering til dag 105 efter kælvning. Søjlerne viser forskellen i forhold til nudriften. De blå viser indtægter, de røde udgifter og den grønne DB.
Hvis alle køerne bliver forlænget til start inseminering 105 dage efter kælvning, giver det ikke længere overskud i denne besætning. I stedet er der et minus på 20.000 kr. eller 100 kr. pr. årsko.
De ældre køer har mere stejle laktationskurver, og der vil derfor være et større mælketab sidst i laktationen, det afspejles i færre mælkeindtægter. Der er væsentligt færre kælvninger 28 i alt, og derfor er der store besparelser på især foder til ungdyrene. Men det kan ikke kompensere for tabet i mælkeindtægter.
Forlænget laktation er ikke for alle, men hvis du har:
- Flade laktationskurver
- Førstekalvs køerne har en topydelse, som ikke for langt fra de ældre køer
- Ønske om at mindske antallet af kælvninger
- God reproduktion
- Goldkøer og nykælvere er pladsmæssigt udfordret
Ring eller skriv til os, din avlsrådgiver eller dyrlæge, for at få beregnet hvad du kan få ud af forlænget laktation i din besætning.
Case:
Vi har undersøgt tre besætninger med 200 Holstein køer, alle forudsætninger er ens i de tre besætninger bortset fra deres ydelsesprofil.
- Besætning A: 1. kalvs køerne har en flad laktationskurve (ydelsesfald efter topydelse 5 %)
- Besætning B: 1. kalvs køerne har en stejlere laktationskurve (ydelsesfald efter topydelse 18 %)
- Besætning C: 1. kalvs køerne yder 80 % af de ældre køer
Hvis både besætning A og B forlænger alle 1. kalvs køer til start 105 dage efter kælvning, kan besætning A med den flade laktationskurve, tjene 100 kr. pr. årsko. For besætning B, med den stejle laktationskurve går det derimod i 0. I begge besætninger er der 10 færre kælvninger, så der spares nogle penge på opdræt og sygdomsbehandling, men som man kan se på grafen, er ydelsen i besætning B væsentligt lavere i slutlaktationen i forhold til i Besætning A. 1. kalvs køernes 305-d ydelse i besætning B er 900 kg EKM lavere end i besætning A, hhv. 10100 og 11000 kg EKM. Ved dag 280 er der 5 kg EKM i forskel mellem de to besætninger. Dette eksempel viser tydeligt hvor vigtigt det er, at man undersøger laktationskurverne i ens besætning inden man overvejer at gå i gang med forlænget laktation.
0 kr. hvis 1. kalvs er for langt fra de ældre
En anden vigtig forudsætning for forlænget laktation er at 1. kalvs køerne ikke ligger for langt fra de øvrige køer ydelsesmæssigt. I besætning C, ligger køerne på 80 % af 2. kalvskøernes ydelse, men med samme laktationskurve som i besætning A. Pga. 1. kalvs køerne ligger længere fra de ældre køer, kan de ikke tjene noget på at forlænge deres 1. kalvs køer.
Negativ DB ved at forlænge alle køernes laktationer
For alle 3 besætninger A, B og C gælder det at DB er negativt hvis alle køerne forlænges, på trods af 28 færre kælvninger. Effekten af forlænget laktation kommer primært fra de sparede omkostninger, men falder ydelsen for meget, vil det ikke kunne modsvare de penge man evt. kan spare på foder, opdræt og dyrlæge. Derfor er det rigtigt vigtigt at få regnet efter inden man går i gang med forlænget laktation.
Anbefalinger:
Forlæng 1. kalvs køer hvis
– De har en flad laktationskurve
– De ydelsesmæssigt ikke ligger fra 2. kalvskøerne