Udledningen af metan reduceres, når der avles eft er NTM i kombination med høj anvendelse af kønssorteret sæd og kødkvægssæd.
Skrevet af Jakob Lykke Voergaard, Anders Fogh, Carolina Markey, Terhi Vahlsten på baggrund af SimHerd beregninger foretaget af Julie Clasen.
Avl efter det nordiske avlsmål NTM, øger det økonomiske overskud per ko. Den ekstra fortjeneste er baseret på højere produktion og lavere omkostninger grundet mere funktionelle køer. Den gode nyhed er, at højere NTM også giver mindre metan, så avl eft er højere NTM giver samtidig en mere klimavenlig ko.
SIMHERD KAN GIVE SVARET
Ved at bruge SimHerd er det muligt at redegøre for de ændringer, der vil ske i en besætning, når NTM øges med 10 enheder. To scenarier blev undersøgt til denne artikel. Det første scenarie var standard uden brug af kønssorteret sæd og kødkvægssæd, mens der i det andet scenarie var intensiv brug af kønssorteret sæd og kødkvægssæd. Begge scenarier blev beregnet for de tre racer Holstein, RDC og Jersey. Besætningsdataene var baseret på de fænotypiskeværdier på tværs af NAV-lande fra november 2023. Som forventet gav en stigning på 10 NTM-enheder højere produktion, bedre frugtbarhed, færre behandlinger og lavere udskiftningsprocent for begge scenarier samt for alle racer.
ØGET NIVEAU AF NTM REDUCERER METAN UDLEDNINGEN
Når NTM øges med 10 enheder i en besætning, der kun bruger konventionel malkekvægssæd, reduceresmængden af metan per kilo produceret fedt + protein for alle racer. RDC har den største reduktion i metan med 1,7 procent, mens reduktionen for Jersey er 1,0 procent og 0,9 procent for Holstein. Alle tre racer øger produktionsniveauet med 20 til 23 kilo fedt + protein, og udskiftningsprocenten falder med 3,3 til 4,3 procent på grund af bedre frugtbarhed, sundere køer og 4-5 ekstra kvier til salg.
Den højere produktion kræver et højere foderoptag, men for RDC er det øgede foderoptag lavere end for de to andre racer. Det skyldes især, at RDC har den største sammenhæng mellem NTM og sparet foder.
Tabel 1: Effekter af + 10 NTM i standardscenariet uden brug af kønssorteret sæd for racerne Holstein, RDC og Jersey. Den procentvise reduktion i metan er baseret på gram metan per kg produceret fedt + protein.
OPNÅ EN METANREDUKTION
For beregningen med 0 i NTM anvendes kønssorteret sæd på alle kvierne og 35 procent af køerne ved de to første insemineringer. Kødkvægssæd bruges på de resterende 65 procent af køerne. For beregningen med +10 i NTM reduceres brugen af kønssorteret sæd på køer til 25 procent, og brugen af kødkvægssæd øges til 75 procent. Dette skyldes at udskiftningsprocent kan sænkes fordi der er bedre frugtbarhed og sundhed. Den øgede anvendelse af kødkvægssæd giver omkring 10 krydsningskalve ekstra om året med 45-47krydsningskalve i beregningen med 0 i NTM og 55-58 krydsningskalve produceret om året i beregningen med +10 i NTM.
For alle tre racer stiger produktionen med 7 til 14 kilo fedt + protein og udskiftningsprocenten falder med 5,6 til 5,7 procent, når NTM øges med +10. Den lavere stigning i produktionen sammenlignet med ingen brug af kønssorteret sæd er forårsaget af færre kælvninger, der giver færre køer i tidlig laktation og flerekøer i sen laktation på grund af en bedre levetid. Den lavere udskift ningsprocent og brug afkødkvægssæd betyder, at mængden af erstatningskvier falder med 15-20 kvier per 100 køer.
Når NTM stiger med 10 enheder, har RDC et fald på 4,6 procent i gram metan per kilo produceret fedt +protein, mens reduktionen er 2,5 procent for jersey og 2,2 procent for holstein. Det betyder, atreduktionen i gram metan per kilo fedt + protein, når NTM stiger med 10 enheder, er 2,5 til 2,75 gangehøjere, når kønssorteret sæd og kødkvægssæd bruges intensivt. Metanreduktionen, når NTM stiger, erderfor også afhængig af den avlsstrategi, der anvendes i besætningen. Årsagen til raceforskellen er igenen lavere stigning i foderoptagelsen for RDC sammenlignet med de to andre racer.
Tabel 2: Effekt af + 10 NTM i scenariet med intensiv brug af kønssorteret sæd og kødkvægssæd, for Holstein, RDC og Jersey. Den procentvise reduktion i metan er baseret på gram metan per kg produceret fedt + protein.
BRUG NTM TIL AT FÅ MERE KLIMAVENLIGE KØER
Vælger du tyre efter NTM – uanset race – får du mere rentable køer og reducerer samtidig metanudledningen per kg produceret fedt + protein. Hvis du kombinerer det med intensiv brug af kønssorteretsæd og kødkvægssæd, vil du få en endnu større reduktion af metanemissionen.
Artiklen er bragt på landbrugsavisen.dk 5. april 2024