English
Med klima og dyrevelfærd på dagsordenen, har fremtidens mælkeproduktion en vigtig opgave i at få malkekøerne til at holde længere. Men hvor stor en betydning har det for besætningens metanudledning?
Bedre holdbarhed og maksimeret brug af kønssorteret- og kødkvægssæd
I denne SimHerd-beregning ser vi på de fordele en forbedret holdbarhed kan bidrage med på bundlinjen og for klimaet. Udgangspunktet er en konventionel besætning med 250 køer (stor race) og et gennemsnitligt produktions- og holdbarhedsniveau. Besætningen (nudriften) bruger 60% og 16% kønssorteret sæd på hhv. kvierne og køerne, og 37% kødkvægssæd på køerne. I fremtidsscenariet (efter 10 år) undersøges effekten af at forbedre holdbarheden gennem: bedre reproduktion samt færre sygdomme og mindre dødelighed hos kalve og køer. Samtidig maksimerer vi brugen af kønssorteret og kødkvægssæd uden brug af konventionel sæd. I tabel 1 ses de tekniske forskelle mellem nudriften og holdbarhedsscenariet med og uden øget brug af kønssorteret- og kødkvægssæd.
Tabel 1. Tekniske forskelle, samt forskellen i DB pr. årsko og metanudledning mellem gennemsnitsbesætningen (Nudrift) og scenarier hvor holdbarheden forbedres på alle parametre med og uden maksimering af kødkvægssæd (KKS). Der regnes med 250 årskøer.
|
|
Nudrift |
Bedre holdbarhed |
Bedre holdbarhed + KKS |
|
Kg F + P/årsko |
831 |
860 |
858 |
|
Udskiftningsprocent |
35 |
25 |
24 |
|
Antal opdræt |
241 |
251 |
178 |
|
Sygdomsbehandlinger pr. 100 årskøer |
82 |
41 |
41 |
|
Kodødelighed, % |
5 |
2,6 |
2,6 |
|
Kalvedødelighed, % |
6,6 |
3,2 |
3,2 |
|
Alder ved første ins., mdr. |
14 |
12,5 |
12,5 |
|
Reproeffektivitet, køer |
0,18 |
0,29 |
0,29 |
|
DB. pr. årsko |
19.804 kr. |
22.236 kr. |
22.260 kr. |
|
Metan pr. kg F + P (forskel til nudrift) |
|
-2,2% |
-5,3% |
Ændringerne i fremtidsscenariet er markante – det er jo trods alt et fremtidsscenarie – men de er ikke urealistiske i det lange løb hvis man lykkes med de rette beslutninger og investeringer. Over en 10-årig periode vil det maksimale investeringsbeløb for den simulerede besætning være omkring 4,7 millioner kroner, for besætningen med 250 køer.
Bedre sundhed, reproduktion og ydelse øger holdbarheden
Når øget sundhed forbedrer holdbarheden, vil det mindske det ydelsestab, som sygdomme forårsager i nudriften. Ydelsen påvirkes også positivt ved at sundere kvier opnår en bedre ydelse i første laktation. Bedre sundhed og højere ydelse mindsker også risikoen for udsætning. En bedre reproduktion medvirker yderligere at færre køer udsættes pga. ufrugtbarhed.
Bedre holdbarhed = mindre klimabelastning
At forbedre holdbarheden i samspil med kun at bruge kønssorteret – og kødkvægssæd, kan besætningen opnå en reduktion på 5,3% i metanudledningen pr. kg. fedt og protein. I en besætning med 250 køer vil klimaforbedringen svare til at beplante 3,7 hektar skov eller fjerne 20 dieselbiler fra vejene.