Jehan Ettema og Ruth Davis, SimHerd A/S
Et engelsk studie viste, at andelen af halte kan sænkes med 56% ved at klovbeskære køerne, så snart de viser det mindste tegn på halthed (Groenevelt et al., 2014). Denne strategi vil koste 22.400 kr. i ekstra behandlingsudgifter om året, for en Holstein besætning med 200 årskøer. Pengene er dog godt givet ud, da besætningens DB vil øges med 89.700 kr. om året. Med andre ord, så forbedres bundlinjen med 67.300 kr. om året ved hyppig klovbeskæring.
I studiet delte de køerne op i to hold. De scorede alle køernes bevægelse efter malkning hver 14. dag. Køerne fik en score mellem 0 og 3 for deres bevægelse, hvor 0 er rask og 3 er slemt halt. Alle køer i hold 1 med en score >2 blev beskåret indenfor 48 timer af en professionel klovbeskærer. Mens køerne på hold 2 blev beskåret når landmanden selv syntes, koen krævede det. Efter 4 måneder, var chancen for at se en halt ko (score >2) 56% lavere på hold 1 i forhold til hold 2.
Under studiet blev alle køerne på hold 1, beskåret på et eller andet tidspunkt, mens kun 4% af køerne på hold 2 blev beskåret. Umiddelbart lyder det meget dyrt at skulle beskære alle køer, men langt de fleste af de fundne sygdomme, var milde tilfælde af såleblødning og digital dermatitis. Man kan sige, at såleblødning ikke nåede at udvikle sig til sålesår på hold 1. På hold 2 blev kun få køer beskåret, men sværhedsgraden og andelen af kronisk halte køer var høj.
Øget DB på 67.300 kr. om året ved flittig beskæring
Hvis vi skal omsætte resultaterne fra forskerne til praksis, hvad betyder det så for behandlingsudgifter i en gennemsnitlig Holstein besætning med 200 køer?
|
|
Hold 1 |
Hold 2 |
|
Fordeling af beskæringer |
8 % slemme tilfælde 92 % milde tilfælde |
4 % slemme tilfælde 0 % milde tilfælde |
|
Behandlingsomkostninger* |
132 kr. pr. årsko |
20 kr. pr. årsko |
|
Omkostning pr. år |
26.400 kr. |
4.000 kr. |
* Beskæring af et mildt tilfælde koster 100 kr. og et slemt tilfælde koster 500 kr.
Behandlingsomkostningerne i hold 1 er dermed 112 kr. pr. årsko højere eller 22400 kr. om året for hele besætningen.
Men hvad får man ud at antallet af halte køer sænkes med 56%? Dette spørgsmål har SimHerd besvaret: der opnås bl.a. en ydelsesstigning på 150 kg EKM pr. årsko, samt en stigning i livsydelse med 1850 kg., en reduktion af udskiftningsprocenten med 3%, og dermed også 7 % færre ungdyr. Samlet set, betyder det en stigning i årlig DB på 89.700 kr. i en 200 ko besætning. Grafen viser hvad der ligger bag denne stigning i DB; pengene kommer primært fra ekstra mælkeindtægter og færre omkostninger til ungdyropdræt. Der regnes dog også med færre indtægter fra salg af køer til slagt og ekstra udgifter til køernes foder pga. den højere ydelse.
Størst effekt i økologiske besætninger
Det vil variere fra besætning til besætning, hvor stor en stigning i DB, der kan opnås ved at have færre halte køer., Det afhænger selvfølgelig af hvor mange halte køer, der er i besætningen, men også besætningens ydelsesniveau og produktionsform. Stigningen i DB er 89700 kr. pr. år i en konventionel besætning, men 140.000 kr. pr. år i en økologisk besætning.
At opnå disse effekter kræver dog en stor investering: at øge antallet af beskæringer koster arbejdstid og giver desuden ikke en stigning i DB i det første halve år. Men der er også skjulte sidegevinster, der ikke er regnet med f.eks; øget overvågning af køerne kan forbedre brunstovervågning eller føre til tidlig diagnose af andre sygdomsproblemer.
Godt for bundlinje og klima
Sundere køer holder længere, og det kan udnyttes til at reducere antallet af ungdyr. Det kan gøres ved at bruge mere kødkvægssæd eller alternativt sælge flere kvier til eksport. Ved at mindske antallet af ungdyr, er der væsentlige besparelser, men det er også med til at sænke udledningen af metan på besætningen. Sammenlagt vil 56 % færre halte køer i kombination med øget brug af kødkvægssæd reducere metan udledning pr. kg EKM med 1% i denne besætning.
Konklusion
Det kan godt betale sig at beskære køer, så snart de viser de mindste tegn på halthed. Det giver sundere køer med en højere ydelse, samt bedre bundlinje og mindre metan udledning.
Reference:
Groenevelt et al., 2014. Measuring the response to therapeutic foot trimming in dairy cows with fortnightly lameness scoring. The Veterinary Journal, 201. Artiklen er frit tilgængeligt på nettet.