Fylder ungdyrene for meget i stalden og kræver de for meget af din eller dine medarbejderes tid? Så kan der være god økonomi i at droppe kvieopdrættet, gå all-in på kødkvægssæd og nøjes med at købe kælvekvier efter behov.
Artiklen har været bragt i VikingNyt, december 2024
Sammenligningsgrundlag
Beregningerne tager udgangspunkt i tre besætninger med hhv. lav (0,12) -, gennemsnitlig (0,18) – og høj (0,25) reproduktionseffektivitet. Alle tre besætninger har 200 årskøer med en årsydelse på omkring 11.000 kg EKM, et gennemsnitligt sundhedsniveau og en udskiftning på omkring 35%. De tre udgangspunkter sammenlignes med scenarier, hvor der udelukkende insemineres med kødkvægssæd og indkøbes kælvekvier efter behov.
Høje kvieomkostninger giver større besparelse
I figur 1 ses den forventede effekt på dækningsbidraget ved en daglig omkostning pr. kvie på 9, 12 eller 15 kr. og en pris på 11.000 kr. pr. indkøbt kælvekvie. Det er i højeste grad besparelsen ved at undvære kvieopdrættet, som giver en positiv effekt på dækningsbidraget. Gevinsten er højest, når der er flere opdrætsomkostninger at spare og besætningen har en høj reproduktionseffektivitet. Ved lave omkostninger for kvier er der dog et tab i dækningsbidraget uanset reproduktionsniveau. Under de bagvedliggende forudsætninger, kan det altså bedre betale sig at beholde opdrættet selv hvis man har lave opdrætsomkostninger.
Figur 1. Effekt på dækningsbidraget ved en daglig omkostning pr. kvie på 9, 12 eller 15 kr. og en pris på 11.000 kr. pr. indkøbt kælvekvie på tre reproduktionsniveauer. En daglig omkostning på 9 kr. pr. kvie afspejler typiske udgifter til foder, strøelse, vaccinationer m.m., mens 12 kr. også inkluderer arbejdsudgifter. En daglig omkostning på 15 kr. inkluderer yderligere udgifter til f.eks. forrentning af stald eller pasning på kviehotel.
Udover sparede opdrætsomkostninger, er der naturligvis også en øget indtægt ved at producere kødkvægskrydsninger, som i disse beregninger er afregnet med 650 kr. for en kvie og 1.300 kr. for en tyr. Den samlede indtægt fra slagtekalve forventes at være 2-3 gange højere når der sælges krydsningskalve frem for malkeracetyre.
Behovet for kvier trækker udskiftningsprocenten og klimaftrykket ned
Når der blot købes kvier ind efter behov, vil udskiftningsprocenten også falde. I disse beregninger faldt udskiftningsprocenten hhv. 5, 7 og 10 %-enheder ved lav, gennemsnitlig og høj reproduktionseffektivitet og der blev indkøbt hhv. 60, 56 og 49 kælvekvier pr. år i besætningerne. Når udskiftningsprocenten falder så meget, vil metanudledningen pr. kg EKM reduceres med 8-11%. Derimod vil der også være flere ældre køer og færre kælvninger. Det betyder, at køerne på årsbasis i gennemsnit er relativt senere henne i laktation og dermed falder den gennemsnitlige dagsydelse også, hvilket trækker lidt på mælkeindtægterne – særligt når mælkeprisen er høj i forhold til foderprisen. Er man ikke interesseret i et så drastisk fald i udskiftningsprocenten og mælkeproduktionen, kan man vælge at udsætte flere køer på grund af lav mælkeydelse eller andet. Det betyder dog også, at flere kælvekvier skal købes ind.
Figur 2. Break-even pris pr. indkøbt kælvekvie ved en daglig omkostning pr. kvie på 9, 12 eller 15 kr. på tre reproduktionsniveauer. En daglig omkostning på 9 kr. pr. kvie afspejler typiske udgifter til foder, strøelse, vaccinationer m.m., mens 12 kr. også inkluderer arbejdsudgifter. En daglig omkostning på 15 kr. inkluderer yderligere udgifter til f.eks. forrentning af stald eller pasning på kviehotel.
Rum for investering i bedre genetik og miljøforbedring
Ved at droppe kvieopdrættet, kan besparelsen f.eks. bruges til at købe kælvekvier med et højt genetisk niveau til en højere pris. I figur 2 ses hvor høj prisen for en kælvekvie må være før gevinsten går i nul. Uanset reproduktionsniveauet, vil der kunne købes kvier til en pris á 12-14.000 kr. når der spares 12 kr./kvie/dag. Er besparelsen på 15 kr./kvie/dag, vil der kunne købes kvier til en pris á 15-20.000 kr., hvilket er i den ekstremt høje ende på dagens marked.
Man kan overveje om besparelsen skal supplere til f.eks. besætningsudvidelse ved ombygning af den gamle kviestald til kostald. Man kan også investere i forbedringer af nuværende kostald eller ny teknologi til forbedring af sundhed, reproduktion og klima. Det kan altså komme køerne til gode, at der ikke længere skal bruges tid til opdræt.
Nye muligheder med krydsning
Konceptet med at undvære opdrættet er i øvrigt en stor fordel hvis man overvejer at skifte til malkeracekrydsning. Vælger man at købe førstegangskrydsninger vil man opnå 100% krydsningsfrodighed hvor man ved zigzag- (to racer) eller rotationskrydsning (tre racer) kun opnår hhv. 67 og 86% krydsningsfrodighed. Desuden kan man ved indkøb af krydsningsdyr hurtigere opnå en jævn besætning (omkring 5 år ved udskiftning på 30%), end hvis man selv krydser sine dyr (typisk 7-12 år afhængig af krydsningstype).