SimHerd har regnet på effekten af forskellige virkemidler til at nedbringe CO2e-udledningen fra dyrene i besætningen. Vi kommer til at regne på, hvor stor en besparelse det kan give på CO2e-afgiften, men også de øvrige fordele eller ulemper, der måtte være og de omkostninger det indebærer.
Der er stadig mange usikkerheder omkring de præcise beregninger, så dette er vores bedste bud, givet det vi ved lige nu. I løbet af de næste måneder og år bliver vi alle klogere på, hvordan og hvorledes den endelige afgift vil blive beregnet for den enkelte bedrift.
Afgiften vil kunne reduceres for de fleste bedrifter vha. virkemidler
De gode nyheder er, at det tyder på, at de fleste bedrifter vil blive honoreret for godt management, og der er et bredt katalog af klimavirkemidler, som kan anvendes til at sænke afgiften yderligere. De klimavirkemidler, der er nævnt til kvæg, er indtil videre; gylleforsuring, drænet fast gulv, metanreducerende foderadditiver, avl for bedre foderudnyttelse og opsamling af metan i stalden. Da afgiften beregnes for en gennemsnitsko med opdræt, vil det også være muligt at sænke den afgift, der skal betales, ved at mindske opdrættet på besætningen.
I denne artikel har vi regnet på effekten af at reducere opdrættet og at bruge foderadditiver. Dette er to virkemidler, som kan anvendes uagtet staldsystem og andre ydre begrænsninger samt kræver lille eller ingen investering. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt nogle godkendte metanreducerende foderadditiver til økologiske besætninger.
Kort intro til den nye CO2 e-afgift
Den Grønne Trepart offentliggjorde den 24. juni deres “Aftale om et Grønt Danmark”, hvori afgiftssatsen ligger på 300 kr./ ton CO2e fra 2030 og 750 kr./ton fra 2035. Heldigvis tilgodeser aftalen de uundgåelige udledninger fra biologiske processer hos køerne med et 60% bundfradrag, som vil bygge på en gennemsnitsko. Det betyder, at hvis dine køer udleder mindre CO2e end gennemsnitskoen, så kan du trække yderligere andele fra de sidste 40%. Definitionen af en gennemsnitsko er endnu ikke fastlagt, men vil ifølge aftalen baseres på koens type, vægt og staldsystem. Derfor bruger vi SEGES’ antagelser for en gennemsnitsko af stor race. Denne ko producerer 11.500 EKM årligt og udleder 7 ton CO2e fordelt på 4,5 ton fra koen selv, 1,5 ton pr. kvie pr. årsko og 1 ton fra gylle i stald og lager. Den simulerede besætning med 270 årskøer er tilpasset til samme niveau – altså 7 ton pr. årsko og dermed betales der som udgangspunkt den fulde afgift efter bundfradraget: 840 og 2.100 kr. pr. årsko i hhv. 2030 og 2035.
Færre kvieopdræt reducerer afgiften
De fleste bedrifter i dag bruger kønssorteret sæd for at sikre, at det er de bedste hundyr, som er mødre til næste generation af produktionsdyr. Derfor har vi regnet på et scenarie, hvor 60% af kvierne og 20% af køerne insemineres med kønssorteret sæd to gange. Givet de forudsætninger, skal 60% af køerne insemineres med kødkvægssæd, for at mindske overskuddet af kvier mest muligt. Det giver en reduktion svarende til en 7% lavere CO2e-afgift, i forhold til hvis alle dyr blev insemineret med konventionel sæd. Desuden vil DB/årsko stige med 518 kr. fordi vi får en større avlsfremgang og sparer på opdrætsomkostningerne. Afgiften pr. ton CO2e bliver for dette scenarie 648 og 1.620 kr. pr. årsko i hhv. 2030 og 2035, og med stigningen i DB vil det betyde, at der reelt ”kun” skal betales hhv. 130 og 1.102 kr. pr. årsko.
Tabel 1. Hovedresultaterne fra de to beregninger hhv. 60:20% KSS 60% kød og intet opdræt, er vist som forskelle til den nuværende drift, hvor kun konventionel sæd anvendes.
|
|
Kun konventionel |
60:20% KSS |
Intet opdræt |
|
Antal årskvier |
264 |
– 70 |
– 264 |
|
Solgte kælvekvier |
14 |
– 14 |
– 14 |
|
Købte nykælvere |
0 |
0 |
+ 74 |
|
Ton CO2e/årsko |
7,0 |
– 0,5 |
– 1,5 |
|
Tab/gevinst/årsko, kr. |
0 |
+ 518 |
+ 783 |
|
Omkostning/årsko, kr. |
0 |
0 |
0 |
|
Afgift/årsko, kr. (2030) |
840 |
648 |
296 |
|
Afgift/årsko, kr. (2035) |
2.100 |
1.620 |
740 |
Indkøb af opdræt giver stor ”rabat”
Det antages at for hver kvie pr. årsko udledes der 1,5 ton CO2e om året ud af de 7 CO2e pr. årsko. Hvis bedriften vælger at indkøbe alt opdræt, er der altså potentiale for at reducere afgiften med 22%. For at håndtere det i praksis insemineres alle dyr med kødkvægsæd, og der købes i stedet 74 nykælvere ind hvert år. Afgiften pr. ton CO2e vil falde til 296 og 740 kr. pr. årsko i hhv. 2030 og 2035, mens det forventes at DB/årsko at stige med 783 kr. Stigningen i DB kan udelukkende tilskrives de sparede omkostninger til ungdyrholdet. Resultatet vil dog afhænge af indkøbsprisen på kvien, og om kvien har samme avlsmæssige niveau som de øvrige dyr i besætningen. Det vil sige, at man ved at indkøbe opdrættet, faktisk kan øge sit DB med hhv. 487 og 43 kr. pr. årsko efter, til trods for, at der stadig skal betales en CO2e-afgift.
Fodring med Bovaer kan ikke holde på DB’et uden tilskud
Bovaer eller 3-NOP er et foderadditiv, som ved daglig tilsætning i foderrationen kan reducere metanproduktionen i vommen. Effekten har vist sig varierende afhængig af foderrationens sammensætning, men de fleste forsøg har vist omkring 30% reduktion af metan. I SimHerd-beregningen har vi antaget, at der fodres med Bovaer til alle køer samt inseminerede kvier. I nogle forsøg med Bovaer er foderindtaget og mælkeydelsen faldet, og andre har ikke vist ændringer. Derfor har vi regnet både, hvor ydelsen er uændret (Bovaer +) og hvor ydelsen og foderindtaget falder med cirka 3,5% (Bovaer -).
CO2e-afgiften beregnes for hele besætningen, og ikke kun de dyr, der får Bovaer, derfor vil reduktionen være mindre end de 30%. Hvis ydelsen og foderindtaget er uændret, vil der være en reduktion af CO2e udledt fra besætningen på 22% (1,6 ton/ årsko). Der er en lavere metanproduktion ved lavere foderindtag, så hvis ydelsen og dermed foderindtaget falder, vil reduktionen være på 24% (1,7 ton/årsko). Dermed bliver afgiften 256 og 294 kr./årsko i 2030 med uændret eller lavere ydelse og tilsvarende 640 og 735 kr./årsko i 2035. Et fald i ydelsen på 390 kg EKM/årsko giver dog også et tab i DB på 802 kr./årsko på trods af sparede udgifter til foder. Omkostningen for Bovaer har vi sat til 700 kr./årsko, da udmeldinger om prisen har ligget mellem 500 og 900 kr. Sammenlignet med alternativet, hvor der ikke tilsættes Bovaer, kan det kun svare sig ved 2035-afgiften, hvis der ikke er nogen negativ effekt på mælkeydelsen. Men – skulle der komme nedgang i prisen, f.eks. via tilskudsordninger, så kan det betale sig at fodre med Bovaer, trods en eventuel lavere mælkeproduktion, hvis tilskuddet modsvarer produktionstabet.
Tabel 2. Hovedresultaterne fra de fire beregninger hhv. Bovaer +, Bovaer -, Raps + og Raps -, vist som forskelle til den nuværende drift, hvor der ikke anvendes foderadditiver.
|
|
Ingen additiver |
Bovaer + |
Bovaer – |
Raps + |
Raps – |
|
kg EKM/årsko |
11.527 |
0 |
– 390 |
+ 398 |
0 |
|
Ton CO2e/årsko |
7,0 |
– 1,6 |
– 1,7 |
– 0,3 |
– 0,5 |
|
Tab/gevinst/årsko, kr. |
0 |
0 |
– 802 |
+ 947 |
0 |
|
Omkostning/årsko, kr. |
0 |
– 700 |
– 700 |
– 546 |
– 546 |
|
Afgift/årsko, kr. (2030) |
840 |
294 |
256 |
699 |
646 |
|
Afgift/årsko, kr. (2035) |
2.100 |
735 |
640 |
1.748 |
1.614 |
Fodring med raps skal øge ydelsen for at svare sig
Fodring med fedt for at hæmme metanproduktionen i vommen har vist potentiale på omkring 10% reduktion – afhængig af foderrationens sammensætning. Forsøg har vist meget svingende effekt på mælkeydelsen, men en del har fundet en lille stigning. Derfor har vi regnet et scenarie med 3,5% stigning i mælkeydelsen (Raps +) og et med uændret ydelse (Raps -). I SimHerd-beregningen antager vi, at det kun er de malkende køer, der får tilsat rapsolie i foderrationen. Ved en positiv effekt på mælkeydelsen kan der opnås 398 kg EKM mere pr. årsko, og CO2e-udledningen falder kun med 5%. Det vil betyde, at afgiften bliver hhv. 699 og 1.748 kr./årsko i 2030 og 2035. Er der ingen effekt på ydelsen reduceres udledningen med 7%, da køerne æder mindre ved en lavere ydelse, og afgiften vil blive 646 og 1.614 kr./årsko i hhv. 2030 og 2035. Omkostningen til rapsfrø er sat til 1,50 kr./ko/dag i beregningerne, hvilket giver en årlig omkostning på 546 kr./årsko. Sammenlignet med alternativet, hvor der ikke gøres en indsats for at reducere CO2e-afgiften, så kan fodring med rapsolie kun svare sig, hvis der også er en positiv effekt på mælkeydelsen.
Store reduktioner i afgift kan opnås ved klimavirkemidler – med de er ikke gratis
Ud fra de beregnede resultater vist i figuren, er Bovaer og indkøb af alle ungdyr de virkemidler, der kan reducere metanproduktionen på bedriften, og dermed hvor meget, der skal betales i CO2e-afgiften mest. Det er dog ikke de klimavirkemidler, som giver det største plus på bundlinjen. For Bovaer vil det kræve, at prisen sænkes eller der ydes tilskud for at opnå et positivt DB selv ved uændret mælkeydelse. Hvis alle ungdyr købes ind, kan det ved nuværende markedspriser godt modsvare CO2e-afgiften. Det vil dog være forventeligt, at prisen på kvier vil stige, da den sparede afgift på malkekvægsbedriften i stedet vil tilfalde kvieproducenten. Effekterne af at fodre med en større andel raps i foderet og at optimere avlsstrategien er mere beskeden. Hvis ydelsen stiger, ved en større andel raps i foderet, kan det i nogen grad modsvare CO2e-afgiften. Dette vil dog afhænge meget af den opnåede ydelsesvirkning. Det virkemiddel, som kommer med den mindste investering er at optimere avlsstrategien, så opdrættet mindskes mest muligt. Alt efter hvordan ”gennemsnittet” vil blive lagt, kan der opnås en reduktion i CO2e-afgiften, samtidig med at der er en stigning i DB på bedriften.
Denne artikel har været bragt i VikingNyt 3-2024
Læs mere om SimHerd om klimaberegninger her:
Kontakt os for at høre mere.