Ser du dine køer ændre adfærd og blive dovne og dvaske igennem sommerens varme? Har du også oplevet en stigning i celletallet, samt højere forekomst af yverlidelser? Eller har du haft svært ved at holde insemineringsprocenten og drægtighedsprocenten på samme niveau som du plejer? Så læs med og bliv klogere på de økonomiske konsekvenser ved varmestress.
Sympotomer allerede ved 20-22 ⁰C
Konsekvenserne af varmestress kan både være store og langvarige. Varmestress kan være svært at diagnosticere, samt at se hvilke køer der er specielt hårdt ramt. I Danmark, kan der allerede ved temperaturer på 20-22 ⁰C ses varmestress hos køerne, afhængig af staldsystemet. Det ses dog oftest ved højtydende køer. Alt efter hvor varmt det er hen over sommeren, og hvor opmærksom den enkelte landmand er på varmestress, kan det vise sig i mildere og sværere grad.
Varmen påvirker både ydelse, reproduktion og dødelighed
Peter Dahlgaard fra Din Kvægpraksis ApS har ud fra feltstudier i sommeren 2018 og 2019, opstillet et typisk forløb ved mild- og svær varmestress. Ved mild varmestress så han et mindre fald i ydelsen på 4 kg EKM, en reduktion i insemineringsprocenten på 7%-point, samt 5%-point lavere drægtighedsprocent. Der vil ofte kunne ses en stigning i celletallet på 50.000. Ved mild varmestress vil belastninger vare i op til 63 dage om året.
Svær varmestress har større konsekvenser. Peter fandt et fald i topydelsen, på 7 kg EKM. Insemineringsprocenten blev reduceret med 30%-point og drægtighedsprocenten blev reduceret med 15%-point. Celletallet blev øget med 100.000, samt 4%-point højere ko-dødelighed. Disse konsekvenser kan vare fra 63 dage til 91 dage, alt efter hvor længe varmen står på.
Konsekvenser af varmestress
I SimHerd, er DB pr. årsko, ud fra en middel og svær grad af varmestress beregnet. Ud fra tabel 1 ses konsekvenserne af varmestress, sammenregnet i DB pr. årsko. I en gennemsnitlig besætning med 200 årskøer vil en middel grad af varmestress give et tab i DB pr. år på 87.800 kr. Ved svær grad af varmestress vil DB pr. år reduceres med 377.000 kr. Ud fra disse to scenarier, vil vi i det følgende komme tal på hvor meget der kan investeres i tiltag, som kan reducere varmestress ved køerne.
|
Middel varmestress |
Svær varmestress |
||
|
Konsekvenser |
DB pr. årsko |
Konsekvenser |
DB pr. årsko |
Topydelsen |
– 4 kg EKM |
– 357 kr. |
– 7 kg EKM |
– 905 kr. |
Insemineringsprocent |
– 7%-point |
– 24 kr. |
– 30%-point |
– 398 kr. |
Drægtighedsprocent |
– 5%-point |
– 18 kr. |
– 15%-point |
– 273 kr. |
Celletal |
+ 50.000 |
– 40 kr. |
+ 100.000 |
– 198 kr. |
Ko-dødelighed |
– |
– |
+ 4%-point |
– 110kr. |
I alt tab i DB pr. årsko |
|
– 439 kr. |
|
– 1.884kr. |
Tabel 1 – Effekten af middel- og svær varmestress
Investeringer til at afhjælpe varmestress
For at afhjælpe varmestress og i et forsøg på at reducere tabet i DB pr. årsko, kan der investeres i forskellige forbedringsmuligheder. Dette kan ske via fokus på luftcirkulation; at kontrollere at eksisterende ventilatorer er placeret rigtigt, eller om der bør investeres i flere ventilatorer, for et øget luftskifte. Der kan også kigges på om der er nok afkøling i form af overbrusning eller nok vandkar til køerne. Til sidst kan fokus være på at køerne ikke står for længe eller uden overbrusning i forbindelse med opsamling, hvor de står tæt.
Positivt afkast ses ikke fra dag 1.
Med SimHerd kan vi hjælpe dig med at beregne, hvor stort et tab du har i din besætning og hvor stort et beløb det giver mening at investere, for at reducere risikoen for varmestress. Det ikke entydig for alle besætninger, derfor anbefaler vi altid, at problemstillinger undersøges og synliggøres i samarbejde med din fagrådgiver, inden der foretages investeringer. Har du spørgsmål eller ønsker du en beregning på din besætning, er du velkommen til at kontakte os i SimHerd, eller tage fat i din Viking Danmark rådgiver, eller din dyrlæge.
Hvis du har adgang til SimHerd programmet, kan du også selv lave en beregning på konsekvenserne ved varmestress. Se en guide og find mere information i scenariekataloget.